Om RønhaveSlagteren

RønhaveSlagteren åbnede i 2013 og har fra start arbejdet ud fra nøgleordene kvalitet og god service. Derfor vil man også mærke den gode stemning der altid er, når man træder ind i butikken. Vi ønsker at give alle vores kunder en god oplevelse hvér gang. Derfor vil der også altid være professionelt personale bag disken, der ved, hvad de taler om. Vi rådgiver gerne omkring tilberedning og hjælper altid med gode forslag.

 

I butikken vil du opleve, at vi arbejder i åbne lokaler, og vi har desuden valgt at sætte skærebordet ud i butikken, så du kan følge med og se, hvad vi laver, når vi skærer kødet ud.

 

Vi er stolte af slagterfaget og går meget op i det gode håndværk og de gamle traditioner. Derfor laver vi alle vores røgvarer, pølser og pålæg i vores pølsemageri, hvor det får den tid og opmærksomhed der skal til for at få et godt produkt. 

 

Vi har kun dansk kvalitetskød hvad enten det er okse- eller svinekød, kylling eller lam. Derudover har vi altid et bredt udvalg af hjemmelavede færdigretter. Vi leder desuden hele tiden efter nye gode produkter, så vi altid har et godt udvalg af spændende varer fra små producenter.

 

Vi laver også mad ud af huset i form af helstegt pattegris med tilbehør, buffet, tapas, pølsebord og supper. Om sommeren kan vi også tilbyde en lækker grill-selv-menu, hvor vi sørger for både tilbehør og kød.

 

Hver måned sammensætter vi en ny kødpakke. På vores webshop kan du finde vores bud på hvordan det kan tilberedes. Her kan du også bestille månedspakken og herefter afhente den i butikken. Husk altid at forudbestille, så vi har mulighed for at gøre den klar, til du kommer.