Alt det gode og kun danske kød

Kød er ikke bare kød, og der er stor forskel på kvaliteten. Det er først og fremmest vigtigt for os, at alt vores kød er dansk. Det betyder nemlig, at vi allerede her er sikret en høj standard inden for både fødevaresikkerhed og kvalitet.

Derefter har vi udvalgt nogle producenter og leverandører, som vi synes leverer et lækkert stykke kød, der både er mørt og smagfuld.

 

Fra et vindue i butikken kan du se ind i kølerummet, hvor noget af kødet hænger og krogmodner. Det gør vi, da der sker en naturlig fordampning af kødets væske. Denne proces gør kødet endnu mere mørt og velsmagende.

 

I disken vil du finde mange forskellige udskæringer, men der er desværre ikke plads til dem alle. Kan du ikke se det, du lige står og mangler, så så sig endelig til, så vi kan finde det til jer. Har vi det ikke, kan vi forhåbentlig hjælpe jer med et godt alternativ.

 

Herunder er en lille oversigt over det kød, vi har i butikken.

 

Vores svinekød:

Vores svinekød får vi fra Svendborg Slagtehus på Fyn. For at bevare kødets saft og kraft, bliver grisene på slagtehuset ikke nedkølet i frysetunnel men køles langsomt ned på krog og modnes derved naturligt. Det giver kødet et mørkere udseende og en intens og fyldig smag. Grisene kommer fra udvalgte leverandører i Svendborgs nærområde, hvilket sikrer kort transporttid til slagteriget.

 

Vores oksekød:

Køerne går så meget ude i den friske luft som muligt. Dette gælder både forår, sommer og efterår. I vinterperioden går køerne primært i dybstrøelse i løsdriftsstalde. Det er med til at udvikle deres muskler, hvilket kan ses og mærkes på kødets fylde og fedtmarmorering. Kødet kan variere i farve og smag, alt efter hvilket foder det enkelte dyr har haft adgang til, og hvad det har foretrukket at spise.

 

Vores lammekød:

Alt vores lammekød køber vi ved Åse Svendsen også kendt som Hedelam. Lammene er mellem 100-120 dage gamle, når de bliver slagtet. Det sker i Højer ved Mogens, hvorefter de hele dyr bliver leveret hos os til modning og opskæring. 

 

Vores kylling:

Kyllingerne er ferske og kommer fra Hopballe Mølle, som går meget op i dyrevelfærd. Foderblandingen er Hopballes egen opskrift, som er udviklet gennem 10 år. Kyllingerne har 4-5 gange så meget plads som konventionelle. Den ekstra plads betyder mere bevægelse og hermed også et mere lækkert og smagfuldt stykke kød. Slagteriet ligger kun 200 m. derfra og kyllingerne undgår derved også en lang og stressende transport.